Behandling

Behandlingsmetoder

Relations arbejde er en grundsten i hele Hjørnegårdens virke, således også i skolen.

Teoretisk set tager vores arbejde med relationer udgangspunkt i folk som Irvin Yalom (eksistentiel psykoterapi), Stern (udviklings psykologi), Ludvig Igra og Kernberg (objektrelations teori), J. Bowlby (tilknytningsteorier) samt den systemiske tænkning.

Vi laver som udgangspunkt ikke terapi med børnene, men personalets viden og evne til, at kunne identificere understående i sig selv, barnet og i kontakten dem i mellem er brugbar i det socialpædagogiske arbejde med barnet og er en del af behandlingsarbejdet.

Uddannelse

Når man er ansat på Hjørnegården er det en del af ansættelseskontrakten, at man skal undergå grunduddannelsen som psykoterapeut på Hildebrandinstituttet. Uddannelsen er psykodynamisk og er baseret på den systemiske tænkning.

 

Understående er et uddrag af instituttets egen beskrivelse af uddannelsen.

Eva Hildebrand har i Danmark været med i udviklingen af forståelse og behandlingsmetoder for mennesker, der har været udsat for alvorlige overgreb og omsorgssvigt. Hun har gennem 25 år lavet uddannelser med det sigte at udvikle arbejdet med disse klientgrupper. Eva Hildebrand har gennem sit arbejde haft nær kontakt med psykolog ph.d. Noel Larson, som er en af pionererne i USA inden for forskning og behandling af incest, PTSD og arbejde med personlighedsforstyrrelser.

Uddannelsen bygger på en forståelse af behandling, hvor destruktiv adfærd ses som personlighedens bedste måde at beskytte sig på. Det betyder at denne adfærd også har en funktion, hvor den bliver klientens måde at sikre sig, mod uudholdelige følelser. I den positive reformulering formidles det til klienten, at tilsyneladende destruktiv adfærd har været nødvendig for den psykiske overlevelse.

Den teoretiske basis for uddannelsen er primært tilknytningsteori, Stern, objektrelationsteori, interpersonel neurobiologi samt viden om PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse).

Uddannelsen sigter på at kvalificere professionelle i deres arbejde med mennesker udsat for alvorlige omsorgssvigt eller overgreb.

I det pædagogiske arbejde formidler uddannelse en fordybelse, hvor undervisning i teori og træning af redskaber bliver afsæt for udvikling af de studerendes pædagogiske praksis. Det indebærer blandt andet en konstruktiv ikke konfronterende holdning og giver effektive redskaber til at håndtere belastende situationer i dagligdagen med børn, unge og voksne.

Uddannelsen formidler en grundlæggende og nuanceret viden om svigt og overgreb, deres påvirkning af personlighedsdannelsen og de skader som opstår i evnen til kontakt. Det er målet at omsætte praktisk erfaring til bevidst og reflekteret viden.

Det er et vedholdende sigte under uddannelsen at formidle konkrete redskaber til arbejdet med klienter. Disse færdigheder som er baseret på teoretisk viden, handler det om at lave hypoteser, analyser, at vælge relevante interventioner og efterfølgende evaluere på disse valg. Ud over muligheder som opstår af den teoretiske viden om personlighedsforstyrrelser, handler det om redskaber der opstår som kreative løsninger i en kontakt med mere rummelighed.

Under hele uddannelsen sker undervisningen i en eller anden form for forbindelse med egen personlige proces. Det er erfaringen at de fleste mennesker i forvejen forsøger at arbejde med deres klienter så professionelt som muligt. Viden alene har imidlertid begrænsninger i.f.t. at viderekvalificere arbejdet. Uddannelsen arbejder derfor ud fra et grundsyn om, at man i sit faglige virke i høj grad også er til stede med sig selv som menneske, og at forandring i det professionelle arbejde må ledsages af en udvikling i forståelsen af egen proces.

 

Yderlige oplysninger og information kan fås via www.hildebrandinstituttet.dk

 

For at sikre og styrke implementeringen af uddannelsen i det daglige arbejde, modtager vi endvidere supervision af terapeut der er tidligere underviser på uddannelsen, og har selv sagt samme referenceramme.

ANDEN TEORETISK OG PRAKTISK TILGANG TIL BEHANDLINGSARBEJDET

Udover den psykodynamiske tilgang til behandlingen, gør vi endvidere brug af den miljøterapeutiske ramme.
Personalet modtager dog ikke uddannelse inden for denne behandlingsmetode

Miljøterapi er en realitets- og aktivitets betonet behandlingsmetode, der er psykologisk, pædagogisk og socialt begrundet.
Torben Schjødt der er ledende psykolog påBispebjerg psykiatriske afdeling, tidligere ledende psykologpå Psyk.Sygehus, Frdederiksborg Amt., har undervist i miljøterapi i en årrække og sammen med overlæge Torben Heinskou og Torben Heinskou, beskriver miljøterapi, som en behandlingsmodel, karakteriseret ved bestræbelsen på bevidst at tilrettelægge den samlede sum af organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger, således at institutionen som helhed og relationerne heri fremmer psykisk udvikling. Miljøterapiens opgave kan på denne baggrund beskrives som at skabe betingelser, der muliggør og fremmer positiv forandring af patientens psykiske tilstand.

Til de nødvendige betingelser for, at et miljø på denne måde kan fremme forandring og udvikling, hører tryghed og sikkerhed til de væsentligste. Angsten er ofte knyttet til interpersonelle relationer eller sociale situationer, som derfor undgås eller afvises. Kun i et trygt, tillidsvækkende og emotionelt »sikkert« miljø er det muligt gradvist at overvinde denne utryghed og angst i et sådant omfang, at der kan etableres nye erfaringer med tilknytning, social kontakt og interpersonelle relationer.

Yderlige oplysninger og information kan fås via: ebog.dk/production/preview/9788741251783_type99.pdf

Når vi arbejder med en miljøterapeutisk ramme, er det for, at sikre børnene en oplevelse af et trygt miljø hvorfra deres angstniveau kan sænke sig og de kan udvikle sig. For de børn vi har på Hjørnegården betyder det, at deres liv bliver givet en forudsigelig og klar ramme og rytme. Fast personale, faste rutiner, en tydelig døgnrytme, faste aktiviteter og oplevelser med samme personale, planlagte enerum med samme personale, klare og tydelige ord og vendinger, dagsprogrammer og eller piktogrammer osv..

VI ARBEJDER MED BEGREBER SOM:

Relationer/tilknytning

Såvel den psykodynamiske og miljøterapeutiske tænkning er optaget af relationer. Dette er en vigtig indgang til arbejdet med børn, der lider af forskellige tilknytningsskader og forstyrrelser samt er svær omsorgssvigtet.

Bowlby beskriver tilknytning som en biologisk, positiv egenskab, der er til stede hele livet igennem. Barnet er afhængig af, at de nære personer er tilgængelig for barnets rækken ud efter tilknytning. De nære personer skal være pålideligt disponible ikke blot fysisk men også for subtil affektivt afstemning. Dette er for spædbarnets vedkomne i form af blik, mimik, bevægelser, lyde.

Hvis dette ikke er muligt for de nære personer udvikles barnets tilknytning ikke sundt og tilstrækkeligt, med store svigt til følge og manglende udvikling af de tilhørende hjernestrukturer. Dette betyder at barnets adfærdsmønstre, relations, reaktions og indlæringsevne skades med alvorlige konsekvenser til følge.

 

De børn der bor på Hjørnegården har ikke udviklet sunde tilknytningsstrategier, og det er derfor altafgørende at arbejde relationelt med disse børn for at lindre den indre smerte og de ydre konsekvenser den manglende tilknytningsevne har givet dem.

 

Følelsesmæssig/affektiv afstemning (containing)

Affektiv afstemning er en vigtig del af tilknytningsprocessen. I en sund opvækst er affektiv afstemning noget der sker naturligt mellem mor og barn. Det udgør en slags affektivt ”spejl” hvori spædbarnet kan ”aflæse” sin egen tilstand.

For børn hvis tilknytning ikke er tilstrækkeligt sundt udviklet er behandlerens empatiske kontakt med barnet og barnets følelse af, at blive forstået en del af den helenende proces.

Behandleren fungerer som et affektivt ”spejl”, hvori barnet kan ”se” sig selv. Det affektive spejl er en bekræftelse af selvoplevelsen.

 

Indre repræsentationer

Indre repræsentationer er et begreb taget fra objektrelationsteorien. Den knytter an til tilknytningsprocessen, idet de indre repræsentationer dannes i samspillet med de nære tilknytningspersoner.

Barnet udvikler indre skabeloner/billedere hvor ud fra verden forstås. Det er ud fra disse repræsentationer at barnet forstår adskillelsen mellem sig og andre, hvordan kontakt gøres og forstås og hvordan man opnår trøst (indre og ydre)

 

Pacing og leading

At pace har i dag i den Dansk sprogbrug en negativ betydning, hvor det associeres med eksempelvis, at skubbe og på negativvis fremme bestemte egenskaber, færdigheder ect..

 

I denne her sammenhæng skal det forstås som, at man positivt via pacing forsøger at matche klienten. For at kunne gøre dette, er terapeuten nødt til, at være fleksibel og villig til med respekt og anerkendelse, at møde klientens virkelighed som den opleves af denne.

 

Terapeuten mister ikke sig selv i denne proces, men får en empatisk oplevelse af hvordan virkeligheden ser ud for klienten. Terapeuten skaber en samklang mellem sig og klienten eller en bro om man vil. Terapeuten skaber samklang med klientens udtryk, rytme, hastighed, intensitet ect, og kan herefter, når klienten føler sig set, anerkendt og åben, gøre brug af et lead.

Der findes mange måder at pace på. Man kan lidt groft dele det op i verbal -og nonverbal pacing.

 

Eksempler på verbal pacing kunne være at terapeuten matcher klientens:

 

  • rytme i sproget
  • intensitet hvormed der tales
  • at bruge ord der falder naturligt inde for klientens sprogbrug
  • gentage klientens egne sætninger eller ord

 

Eksempler på nonverbal pacing kunne være:

 

  • at terapeuten matcher klientens ved, at sidde i en kropstilling der ikke skiller sig MEGET ud fra klientens
  • at terapeutens udtryk spejler sig i klientens
  • terapeuten nikker anerkendende til klientens fortælling
  • terapeutens måde at se på klienten kan være pacende
  • terapeutens empatiske og respektfulde holdning til klienten kan via overføringer virke pacende ect.

Et lead er en intervention der tilfører noget nyt ind i et system eller giver klienten mulighed for, at se nogle nye sammenhænge eller systemer.

Et lead er oftest først muligt efter klienten er blevet pacet og derved er meget åben og tilgængelig. Når klienten er åben og tilgængelig er det muligt for terapeuten, at gøre brug af den situation der er skabt via pacing og nu få klienten til, at følge terapeuten et nyt sted hen. For at et lead kan indoptages af klienten og derved bring noget nyt ind i klientens forståelse eller system er timing det altafgørende. Adrenalin niveauet i hjerne skal være tilstrækkeligt højt for, at et lead kan lade sig gøre.

 

Primitive forsvarsmekanismer

Et er sikkert, alle mennesker har brug for forsvarsmekanismer for, at kunne fungerer. Forsvarsmekanismerne beskytter os mod det selvet oplever, som en trussel mod den indre kerne af personen.

Forsvarsmekanismerne skærmer os fra det totale indre kaos. Men der er grader af brugen og arten af forsvarsmekanismer.

Der er to typer af forsvarsmekanismer: modne – hvor personen har en klar fornemmelse af grænsen mellem sig selv og andre og primitive- hvor personen har svært ved at identificere hvilke følelser, handlinger, oplevelser indre impulser der kommer fra personen selv og fra andre mennesker.

Som eksempler på et modent forsvar kan nævnes: intellektualisering, humor, fortrængning og forskydning.

Som eksempler på et primitivt forsvar kan nævnes: devaluering, omnipotens, splitting og dissociering.

Når et menneske overvejende gør brug af de primitive forsvarsmekanismer, er dette meget omkostningsfuldt for personen. De primitive forsvarsmekanismer er intimiderende for personens liv, da de vanskeliggør relationerne med andre mennesker voldsomt og er et udtryk for et højt angstniveau.

 

Det er en vigtig del af behandlingsarbejdet, at kunne identificere barnets forsvarsmekanismer. Barnets brug af forsvarsmekanismer giver mange brugbare oplysninger. Oplysninger der kan bruges til, at få en viden om hvordan man udgår voldsomme konflikter, hvordan barnets reaktionsmønstre udspiller, hvordan barnet knytter an til andre mennesker osv..

 

Positivreformulering

Positiv reformulering er en systemisk metode hvor udgangspunktet er, at alle mennesker gør det bedst mulige for sig selv, på det givne tidspunkt. Det er en metode hvor man arbejder med klientens destruktive adfærd gennem annerkendelse og forståelse. Man forsøger via denne anerkendelse og forståelse at skabe en bevægelse og forandring i det destruktive mønster. De destruktive overlevelses strategierne er kreeret af et barn, med de evner, ressourcer og på det udviklingstrin det var på det givne tidspunkt. Når man laver en positiv reformulering, anerkender man klientens evne og kreativitet der gjorde han/hun i stand til at ”overleve”. Ved at gøre ovenstående bliver det mindre farligt, at arbejde med det destruktive og en forandring bliver mulig. Man giver en tilsyneladende meningsløs adfærd en psykologisk og følelsesmæssig meningsfuldhed.

Det ovenstående behandlingsarbejde og udarbejdelsen af behandlingsplaner sker i fællesskab mellem skole og opholdssted.

Opholdsstedet Hjørnegården i Assens på Fyn – et socialpædagogisk behandlingshjem for børn og unge

Hos Hjørnegården tilbyder vi 24-timers pleje og behandling for børn og unge mellem 4-18 år. På vores opholdssted tilbyder vi et miljø hvor børn og unge kan skabe en sammenhæng – et miljø hvor de får mulighed for at styrke deres egen evner og selvværd. Vi stræber efter at møde hver eneste individ baseret på individuelle behov og betingelser. Målet er, at de alle skal øge deres tillid til sig selv og andre og lære at bruge deres ressourcer på en positiv og konstruktiv vis.

Et opholdssted i skønne, rolige omgivelser i Assens på Fyn

Vi tilbyder et roligt, strukureret og forudsigeligt miljø hvor hver enkelt kan finde sig selv og den nødvendige ro de har behov for. Vi bor på en firlænget gård, i gå afstand fra stranden. Vi har dejligt værksted og masser af plads i laden til forskellige akiviteter. Vi har 7000m2 jord at boltre os på til forskellige aktiviteter. Vores opholdsted henvender sig mod børn med forskellige behandlingsbehov. Der kan være tale om børn og unge der er:

  • Børn og unge der har været svært omsorgssvigtede
  • Børn og unge der er forsinket i deres udvikling
  • Børn og unge der er Indadreagerende og /eller depriverede
  • Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser
  • Børn og unge der har været udsat for overgreb

Vi er et opholdsted  hvor behandlingen tilrettelægges efter barnets individuelle behov og udvikling.

Telefon

Tlf: 64 74 13 31
Mobil: 20 20 66 06

Adresse

Flædekærvej 1,
5610 Assens

Ledig Døgnanbringelser

Ledig Aflastningspladser

Ledig Efterværnspladser